home
***
CD-ROM
|
disk
|
FTP
|
other
***
search
/
På ekspedition i Bibelen
/
På ekspedition i Bibelen.zip
/
Bibelen1.iso
/
mac
/
Bibelekspeditionen
/
DATA
/
DIRECTOR
/
Text.cxt
/
01003_Field_NT04_006.txt
< prev
next >
Wrap
Text File
|
2000-06-26
|
8KB
|
178 lines
Bespisningen af de fem tusind
Kap.6
(1) Derefter tog Jesus over til den anden side af
Galilæas Sø, Tiberias Sø. (2) En stor folkeskare
fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved
at helbrede de syge. (3) Men Jesus gik op på
bjerget, og dér satte han sig sammen med sine
disciple. (4) Påsken, jødernes fest, var nær.
(5) Da Jesus løftede blikket og så, at en
stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip:
"Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få
noget at spise?" (6) Men det sagde han for at
sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han
ville g├╕re. (7) Filip svarede ham: "Br├╕d for to
hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare
en lille smule hver." (8) En af hans disciple,
Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: (9)
"Der er en lille dreng her, han har fem bygbr├╕d
og to fisk; men hvad er det til så mange?" (10)
Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var
meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var
omkring fem tusind. (11) Så tog Jesus brødene,
takkede og delte ud til dem, der sad der; på
samme måde også af fiskene, så meget de ville
have. (12) Da de var blevet mætte, sagde han til
sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er
tilovers, så intet går til spilde." (13) Så
samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de
stykker af de fem bygbr├╕d, som var tilovers efter
dem, der havde spist.
(14) Da folk havde set det tegn, han havde
gjort, sagde de: "Han er sandelig Profeten, som
skal komme til verden." (15) Jesus forstod nu, at
de ville komme og tvinge ham med sig for at g├╕re
ham til konge, og han trak sig atter tilbage til
bjerget, helt alene.
Vandringen på søen
(16) Da det var blevet aften, gik hans disciple
ned til søen (17) og gik om bord i en båd for at
tage over til Kapernaum på den anden side af
s├╕en. Det var allerede blevet m├╕rkt, og Jesus var
endnu ikke kommet. (18) S├╕en var i opr├╕r, for der
blæste en hård vind. (19) Da de havde tilbagelagt
femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på
søen og nærme sig båden, og de blev grebet af
frygt. (20) Men Jesus sagde til dem: "Det er mig,
frygt ikke!" (21) Så ville de tage ham op i
båden, og straks var båden fremme ved den søbred,
de var på vej til.
Livets br├╕d
(22) Næste dag indså folkeskaren, som stod på den
anden side af søen, at der kun havde været én båd
dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen
med sine disciple i den båd, men at disciplene
var taget af sted alene. (23) Fra Tiberias kom
der andre både hen i nærheden af det sted, hvor
de havde spist br├╕det, efter at Herren havde
takket. (24) Da skaren nu så, at Jesus ikke var
der og hans disciple heller ikke, gik de om bord
i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter
Jesus. (25) Og da de fandt ham på den anden side
af søen, sagde de til ham: "Rabbi, hvornår er du
kommet hertil?" (26) Jesus svarede dem:
"Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke
efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I
fik brød at spise og blev mætte. (27) Arbejd ikke
for den mad, som forgår, men for den mad, som
består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil
give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit
segl på." (28) Så sagde de til ham: "Hvad skal vi
g├╕re, for at vi kan g├╕re Guds gerninger?" (29)
Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I
tror på ham, han har udsendt."
(30) Da sagde de til ham: "Hvilket tegn g├╕r
du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du
gøre? (31) Vore fædre spiste manna i ørkenen, som
der står skrevet: 'Brød fra himlen gav han dem at
spise.'" (32) Jesus sagde så til dem: "Sandelig,
sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke br├╕det
fra himlen, men min fader giver jer br├╕det fra
himlen, det sande br├╕d. (33) For Guds br├╕d er
det, der kommer ned fra himlen og giver liv til
verden." (34) De sagde til ham: "Herre, giv os
altid det br├╕d!" (35) Jesus sagde til dem: "Jeg
er livets br├╕d. Den, der kommer til mig, skal
ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig
t├╕rste.
(36) Men som jeg har sagt til jer: I har set
mig, og I tror ikke. (37) Alt, hvad Faderen giver
mig, skal komme til mig, og den, der kommer til
mig, vil jeg aldrig vise bort; (38) for jeg er
kommet ned fra himlen, ikke for at g├╕re min egen
vilje, men hans vilje, som har sendt mig. (39) Og
hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af
alt det, han har givet mig, men oprejse det på
den yderste dag. (40) For min faders vilje er, at
enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have
evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste
dag."
(41) J├╕derne stod og skumlede over ham, fordi
han havde sagt: Jeg er det br├╕d, som er kommet
ned fra himlen. (42) Og de sagde: "Er det ikke
Jesus, Josefs s├╕n, hvis far og mor vi kender?
Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra
himlen?" (43) Jesus svarede dem: "I skal ikke stå
dér og skumle! (44) Ingen kan komme til mig, hvis
ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og
jeg skal oprejse ham på den yderste dag. (45) Der
står skrevet hos profeterne: 'Alle skal være
oplært af Gud.' Enhver, som har hørt og lært af
Faderen, kommer til mig. (46) Ikke at nogen har
set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han
har set Faderen. (47) Sandelig, sandelig siger
jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. (48) Jeg
er livets brød. (49) Jeres fædre spiste manna i
├╕rkenen, og de d├╕de. (50) Men det br├╕d, som
kommer ned fra himlen, g├╕r, at den, der spiser af
det, ikke d├╕r. (51) Jeg er det levende br├╕d, som
er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det
br├╕d, skal leve til evig tid. Og det br├╕d, jeg
vil give, er mit k├╕d, som gives til liv for
verden."
(52) Så kom jøderne i voldsom diskussion med
hinanden og sagde: "Hvordan kan han give os sit
k├╕d at spise?" (53) Jesus sagde til dem:
"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I
spiser Menneskes├╕nnens k├╕d og drikker hans blod,
har I ikke liv i jer. (54) Den, der spiser mit
k├╕d og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg
skal oprejse ham på den yderste dag. (55) For mit
k├╕d er sand mad, og mit blod er sand drik. (56)
Den, der spiser mit k├╕d og drikker mit blod,
bliver i mig, og jeg i ham. (57) Ligesom den
levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i
kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser
mig, leve i kraft af mig. (58) Det br├╕d, som er
kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det,
fædrene spiste; de døde, men den, der spiser
dette br├╕d, skal leve til evig tid."
(59) Det sagde han, da han underviste i
synagogen i Kapernaum.
Forargelse og bekendelse
(60) Mange af hans disciple, som h├╕rte det, sagde
nu: "Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre
på det?" (61) Men Jesus vidste ved sig selv, at
hans disciple skumlede over dette, og sagde til
dem: "Forarger det jer? (62) Hvad så, hvis I ser
Menneskes├╕nnen stige derop, hvor han var f├╕r?
(63) Det er Ånden, som gør levende, kødet gør
ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd
og liv. (64) Men der er nogle af jer, som ikke
tror." For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det
var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle
forråde ham. (65) Og han sagde: "Det var derfor,
jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig,
hvis ikke det er givet ham af Faderen."
(66) Efter dette var der mange af hans
disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere
med ham. (67) Jesus spurgte da de tolv: "Vil I
også gå jeres vej?" (68) Simon Peter svarede ham:
"Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige
livs ord, (69) og vi tror, og vi ved, at du er
Guds hellige." (70) Jesus svarede dem: "Har jeg
ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer
en djævel?" (71) Han talte om Judas, Simon
Iskariots s├╕n; for det var ham, der skulle
forråde ham, og han var en af de tolv.